Lokalrådet har haft travlt

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

André Ellegaard Jensen. Privatfoto

Lokalrådet for Nørager og Rørbæk slutter 2016 med rigtig mange bolde i luften.

Det gælder både egne projekter og med behandling af ansøgninger om støtte til projekter i foreninger og lignende.

Lokalrådet behandlede på sit seneste møde tre ansøgninger om tilskud, der skulle tages stilling til. Projekter i både Nørager og Rørbæk.

- Vi kunne imødekomme alle ansøgningerne med et beløb, der betyder, at de enten helt eller delvist får deres projekter gennemført.

- Projekter, der kan blive til virkelighed inden for kort tid, og som samtidig opfylder kravet om almennyttighed, fortæller formanden for lokalrådet, André Ellegaard Jensen.

- Da vi årligt modtager penge fra Byzonepuljen, behandler vi løbende de ansøgninger og ideer, som kommer til os.

- Så kontakt os endelig eller send os en ansøgning - så vil vi være behjælpelig med det videre forløb, idet vi jo er utrolig glade for at kunne bidrage til vores lokalområdes udvikling, tilføjer André Ellegaard Jensen.

Samtidig gjorde Lokalrådet for Nørager og Rørbæk status over egne projekter. Således kan Bagerens Have ved OK tanken i Nørager, der udføres i samarbejde med Nørager Brugsforening, snart afsluttes, idet man dog mangler legeredskaber.

- Ved Nørager Anlæg, som befinder sig i idefasen, har vi oplevet at borgere bidrage med ideer til, hvad der skal ske i anlægget.

- Herunder, at mindestenen over byens grundlægger, Kjeldsen, bør renses og eventuelt flyttes til en anden placering i anlægget, forklarer André Ellegaard Jensen.

Lokalrådet vil kontakte kommunen og spørge til muligheder og begrænsninger er i forhold til udviklingen af Nørager Anlæg.

- Skulle nogen ligge inde med en eller flere ideer til hvordan anlægget, kan bruges fremover - så kontakt os endelig, opfordrer formanden for lokalrådet, der holder generalforsamling 8. februar i Kig Ind.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.