Lokalsport

Håndbold serie 2 damer: FIF-Farstrup 27-11 (10-8) FJERRITSLEV: - Vi startede med godt og fornuftigt spil og kom foran med 4 - 5 mål, men så smuldrede det hele lidt, og resten af halvlegen var præget enkeltmandsspil, manglende gejst og scoringer på oplagte chancer. Efter pausen blev tempoet sat lidt op, og vi løb dem helt over ende og viste, at vi var klart bedre end dem, siger, FIFs træner Søren Jensen, der med tilfredshed noterede, at alle markspillere kom på scoringslisten: FIFs målscorede var: Anne Gade 7, Helle Skak 4, Trine Lynge 4, Estrid Sørensen 4, Jeanette Chortsen 3, Mathilde Mikkelsen 2, Janni Bjerre 2, Karina Krogsgaard 1. Håndbold serie 1 damer: Thorup/Klim-Aalborg HK Star 24-22 (11-9) KLIM: Det var en god kamp, hvor alle figthede hele kampen. Efter lidt problemer med samspil i den første kamp i denne sæson, havde pigerne virkeligt taget sig sammen, og viste et flot holdspil, hvor alle kæmpede for at vinde. Vi kom ganske vist bagud 1 - 3, men omstillede os ret hurtigt til deres spil og holdt derefter føringen resten af kampen, siger træner Morten Christensen, der fremhæver Bente Maymann for helt uovertruffen indsats på mål. Thorup/Klims målscorere var: Kristine Mose Larsen 13, Lone Christensen 4, Iben Madsen 2, Kirsten Christensen 2, Pernille Steffensen, Rikke Beck og Dorit Kjeldsen hver 1. Fodbold serie 4 herrer: Moseby-Thorup/Klim: 6-2 (3-2) MOSEBY: Vi havde syv afbud, så det var lidt af et amputeret hold vi stillede med, vi måtte trække på både oldboys og helt unge spillere. Allan Christensen og Heino Kristensen scorede vores to mål i første halvleg, men i 2. halvleg var var vi helt udgået for energi, siger Thorup/Klims træner Gert Kristensen, der trøster sig med, at det ikke gik værre. Fodbold serie 5 herrer: Hjortdal-Gjøl 5-1 (2-0) HJORTDAL: Hjortdals målscorere var Rolf Christensen 3, Rene' Rasmussen 1 og Frede Larsen 1.