Fodbold

Lokalt fodboldtalent slog til

{ AABYBRO: Line Steffensen fra Aabybro IF blev dagens heltinde, da hun deltog i JBU"s U14 Talentturnering 2007. Line Steffensen var en af de fodboldpiger, der var blevet udvalgt til at repræsentere region 1 under JBU. Og hun ydede en imponerende indsats, der betød, at region 1 vandt talentturneringen. Den målfarlige angriber fra Aabybro IF blev nemlig dobbelt målscorer, og det gav en 2-0 sejr i sidste kamp. Turneringen fandt sted i Hadsten, hvor DBU’s U16 landstræner Bent Eriksen var til stede for at spotte talenter fra årgang 93 og 94. Han skal nu tænke over, hvilke spillere der skal udvælges til det strukturerede talentarbejde - og han kunne ikke undgå at lægge særligt mærke til Line Steffensen.