Lokalt topopgør i serie 4

Stenum 5. juni 2003 08:00
:Der er lagt op til en spændende topopgør i fodboldens serie 4, når naboklubberne BI og TSI, Stenum mødes i aften på BI-Centret i en fremrykket kamp, der ellers var programsat til pinsen. De to mandskaber er med helt fremme i førerfeltet, og det er således rækkens nummer to mod nummer fire der tørner sammen. BI har fået 18 point i de seneste seks kampe, og holdet ligger i øjeblikket på andenpladsen med 19 point. TSI, Stenum puster BI'erne i nakken, og har inden aftenens lokalbrag 18 point. - BI er inde i en stærk periode i øjeblikket, og idet det er dem der er på hjemmebane, må BI'erne vel tilskrives favoritrollen. I de seneste kampe er det os der har været favorit, så rollen som undertippet passer os ganske glimrende. - Jeg forventer en meget lige opgør, der vil blive afgjort på dagsformen. Alt kan ske i et lokalopgør, så der er god grund til at tro, at kampen bliver både intens og jævnbyrdig, spår TSI-træner Johnny Sørensen. TSI-træneren har trioen Michael Dahl, Nicolaj Sørensen og Brian Mikkelsen tilbage på holdet, og for sidstnævnte bliver der tale om sæsondebut, hvis han bliver skiftet ind fra bænken. I forrige runde havde TSI'erne Bruno Berthelsen og Kenneth Larsen på udskiftningsbænken, men de rykkes nu ned på andetholdet. P.S.
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...