Skolelukninger

Loke sniger sig ind i Vebbestrup

SKOLESTRUKTUR:Kære Borgmester & politikere i Mariagerfjord kommune. Dette er at betragte som en julehilsen til Jer på rådhuset. Fra en lille familie, bosat i Mariagerfjord Kommune - i et landdistrikt. Som I nok alle har viden om, handler julen om: Varme, omsorg, hygge, nærhed og trivsel, osv. Alt dette har I selv nævnt i Jeres kalender 2010. Vi har læst om ALT det, der skulle "sælge" Mariagerfjord Kommune, men her er det så, at vi synes, "filmen" knækker, og Loke sniger sig ind, ind i vores lille familie/ landsbysamfund!!! I skriver i denne kalender: At vi som borgere opfordres til at være ambassadører, altså fortælle vidt og bredt om: Mariagerfjord Kommune, NOGET FOR LIVET; Naturen, skovene, fjorden, havet og oplevelserne i foreningslivet eller kulturtilbud, DEN GODE HISTORIE, den lokale service, så som: Skoler, pasningstilbud, og energien i området. Vi citerer: Desto flere borgere, virksomheder og gæster, vi tiltrækker - desto bedre bliver vores muligheder for at sætte endnu højere mål for MFJ som et godt sted at bo, arbejde, starte og drive virksomhed. Den gnist, vi kom med og stadig har som borgere i et landdistrikt: Vebbestrup; sammen med de andre, er I godt og grundigt ved at fratage os mod vores vilje og ønsker for fremtiden. Trods det at MFJ kommune har udråbt år 2010 til trivselsår i vores allesammens kommune.!!! Og hva nu …….????? Nu da I har valgt at udvælge vores skole til evt. lukning !!! Og så lige dem i landdistrikterne ??? Undskyld, men det forstår vi altså ikke. Vebbestrup har alt det, I skriver i omtalte kalender. Vi, vores familie, flyttede til MFJ (den gamle Arden kommune) i 1996, for at starte selvstændig virksomhed. VI bor her stadig og agter at blive ved med det. I 2005 solgte vi virksomheden og flyttede fra den. Men bevidst valgte vi at blive ved Vebbestrup, allermest fordi det er vores og børnenes hjemby. Her hører vi til! Vore tre børn har alle gået i børnehaven "Solstrålen", samt på Vebbestrup skole, den mindste går pt. i 2 KL: Ikke kun for os, men for de fleste andre forældre til skolens elever, bliver det et problem at få vores børn/unge mennesker fragtet fra skole og til byens fritidsaktiviteter, hvis skolelukningen bliver en realitet! For vi forældre har endnu ikke fået nogen form for forslag, om hvilke overvejelser, tanker, I har gjort jer omkring SFO og skolebusser?? Som familie er vi bange for, at I ikke har helt sat Jer ind i, hvad Vebbestrup som by betyder for alle os, som bor her, eller for dem, som har tilknytning hertil. Vebbestrup er en by med: SKOLE, SFO, BØRNEHAVE, FØRSKOLE GRUPPE, MULTIFORUM, MEGET AKTIV IDRÆTSFORENING, FORSAMLINGS- KULTURHUS SAMT BORGERFORENING!! Alt dette er byens samlingspunkt, for alle i og omkring, i nærområdet. Med andre ord: Nærhed/Natur, Oplevelser, Global, Energi sidst men ikke mindst TRIVSEL. Vi forstår ikke, hvorfor fragte VORES børn/unge til andre skoler og ikke omvendt. Os bekendt er afstanden lige lang. Så vidt vi ved bor omkring 50 pct. af MFJ's vælgere i landdistrikterne! Hvad med os/dem?? Hvem er det så lige, vi/de skal stemme på til næste valg? Her lige en indskudt kommentar til læserbrev i NordJydske 4.12.10, til Kim Skaue: Du mener/skriver at det har betydning for øget skattegrundlag, at I i Hobro har " en skole lige om hjørnet"! Men hvad så med os i landdistrikterne? VI bor også i MFK og betaler samme skat! For os har det lige så stor betydning at have en skole lige om hjørnet! Den bedste julegave for os/borgerne i og omkring Vebbestrup, nu og langt ind i fremtiden, vil være: Luk ikke Vebbestrup Skole. Tænk jer rigtig godt om en ekstra gang, inden I tager stilling. Vebbestrup Skole har "NOGET". Lad venligst ikke LOKE få indflydelse på vores fremtid!