Hjørring

Lokkede småpiger til at kysse

En 26-årig mand er dømt for at forgribe sig på to mindreårige piger

Arkivfoto

Arkivfoto

HJØRRING:Ved at lokke genboens døtre på besøg i sin lejlighed, lykkedes det gentagne gange en 26-årig mand fra Hjørring Kommune, at forgribe sig på de to mindreårige piger.

Retten i Hjørring idømte tirsdag den 26-årige en betinget dom på fire måneders fængsel med tilsyn af kriminalforsorgen, som - hvis de skynder det nødvendigt - kan kræve, at den 26-årige lader sig underkaste psykologisk eller sexologisk behandling.

Overgrebene begyndte i sommeren 2010, da pigerne var 10 og 12 år, og det fortsatte i næsten halvandet år. Hver gang foregik det på mandens daværende bopæl i Fjerritslev. Den 26-årige er dømt for at kysse pigerne på munden, for at blotte sig for pigerne, som derefter berørte hans penis, og for at have befølt dem på bagdelen udenpå tøjet. Han tilstod alle forhold i retten i Hjørring.

Det er i øvrigt anden gang at manden bliver dømt for en seksualforbrydelse. Tilbage i 2008 blev han i dømt 10 måneders fængsel anden kønslig omgang end samleje med en mindreårig.