Lokkemad for naturunger
Hvis fokus skrider, så skrid med, lyder rådet fra naturvejleder Søren Risborg
Det handler om formidlingsteknik, oplevelse og den ægte opmærksomhed, når bedsteforældre skal bygge bro til børnebørnene i naturen og skabe uforglemmelige fælles oplevelser, men det handler overraskende ikke om at glemme alt om computere. Tværtimod. Naturskoleleder Søren Risborg og pædagogisk konsulent Annette Søegaard, der selv er bedstemor til to, inviterede lørdag bedsteforældre til en pædagogisk natur-event i Rold Skov - uden børn. - Vi skal møde børnene i deres verden og bruge smartphones, computere og tablets i formidlingen, og det er utroligt spændende, når man f.eks. kan skanne et blad med sin mobil og straks få at vide, hvad træet hedder, pointerede Søren Risborg. QR-koder med direkte adgang til naturskolen og Rold Skovs hjemmeside giver uanede muligheder for formidling af f.eks. eventyret om Tommelise. - Det er ligesom da jeg cyklede rundt på Bornholm efter at have læst Krøllebølle for mine børn, supplerede Annette Søegaard. - Det er det samme, vi gør, bare med andre værktøjer. De to tog deltagerne med på en tur gennem den nye sanse-sti, til Vedstedskovhus og Røverknolden, hvor opgaven lød på at lave tre forskellige slags bål og tre slags velsmagende bålmad. Der er planlagt yderligere tre kurser af slagsen, en for hver af de tre årstider, der er tilbage i 2012.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.