Lokumssprog er blevet normalt dansk

Der er sket i skred i vores sprog - latrinære udtryk bruges hyppigere end før

Festival-pis bliver til Festival-øl. Landbrug og Fødevarer reklamerer med, at 100.000 liter pis til gødning af ølproduktion på danske marker. Foto: Scanpix
Danmark 1. juli 2015 09:54

DANMARK: Op til Roskilde Festival, der begynder i dag onsdag, anvender brancheorganisationen Landbrug & Fødevarer ord som ”pis” og ”gyllespreder” i opsigtsvækkende fremstød. Alle tabuer i det danske sprog er efterhånden forsvundet, siger professor Jørn Lund til Kristeligt Dagblad.

”Skidegodt, Egon” har længe været den mest kendte filmreplik herhjemme. Men latrinært sprog sniger sig efterhånden ind alle vegne.

I denne uge præsenterede DR for eksempel sin nye X Factor-vært med overskriften ”X Factor-job tog røven på Sofie Linde”.

Pis er glimrende gødning

I telegrammer fra det nationale nyheds-bureau, Ritzau, blev det danske sommervejr forleden blandt andet omtalt som ”møgvejr”. Og op til Roskilde Festival, der begynder i dag, meddeler brancheorganisationen Landbrug & Fødevarer på reklamer på togstationer i København og Roskilde følgende:

”Det bliver en pissegod Roskilde Festival. Også for markerne” og ”Frem med gyllesprederen. Vi ved, du har den”.

Landbrug & Fødevarer meddeler derudover, at festivalgæsternes ”pis” bliver samlet sammen af danske landmænd som ”glimrende gødning” til at lave næste års pilsnere på festivalen.

- Det er klart, at det kan virke stødende på nogle, når man bruger ordet ’pis’. Men når målgruppen er 130.000 fulde koncertgæster, bliver man nødt til at være frisk i tonen for at slippe gennem lydmuren til dem. Og sådan her kan vi forklare folk, at dansk landbrug også går ind for bæredygtige løsninger. Men vi ville ikke tage det her sprog ind i Torvehallerne (salgsboder med luksusmadvarer i det indre København, red.). Så det er alt efter målgruppen, siger brandingchef for brancheorganisationen Landbrug & Fødevarer Lisbeth Olsgaard.

Hun tilføjer, at organisationen også har lavet en landsdækkende tv-reklame, hvor forfatteren Jørgen Leth lige-ledes taler om at lave ”pis om til pilsner”.

Det latrinære sprog griber om sig

Jørn Lund er professor og formand for Dansk Sprognævn. Han siger om den omsiggribende tendens til latrinært sprog:

- Det kan virke uappetitligt at sige, at noget kan smage ’pissegodt’ eller ’skidegodt’, men det kan selv fine vin-smagere sige i dag, hvor mange næppe tænker over, hvad de ord egentlig betyder, siger han og fortsætter:

- Alle de gamle tabuer i sproget er skredet sig en tur. Affaldsstoffer, religiøse kraftudtryk og kønsorganer er blevet en naturlig del af især mange unge menneskers ordforråd. Og selv DR2 har lavet temaaftener om både ’kussen’ og ’pikken’. Og det kan godt forarge bedsteforældregenerationen, som er opdraget til at være varsom med den slags udtryk, siger han.

Jørn Lund tilføjer, at udviklingen betyder, at man hele tiden må finde kraftigere udtryk eller opfinde nye tabuer. Og det gør man så:

- I gamle dage var det for eksempel ikke politisk ukorrekt at sige ’neger’ eller ’hottentot’, men det kan bedsteforældre forarge deres børnebørn ved at sige i dag, påpeger han.´

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...