Lolland får millionregning fra Brønderslev

Den nordjyske kommune vil trods kritik fra Ankestyrelsen for nøl ikke betale for anbringelse af otte børn

Familien, der i godt et halvt år boede på denne ejendom ved Serritslev, er nu spredt. Forældrene sidder varetægtsfængslet, mens børnene opholder sig på opholdssteder og hos plejefamilier. Foto: Hans Ravn.

Familien, der i godt et halvt år boede på denne ejendom ved Serritslev, er nu spredt. Forældrene sidder varetægtsfængslet, mens børnene opholder sig på opholdssteder og hos plejefamilier. Foto: Hans Ravn.

Selv om Ankestyrelsen i en ny redegørelse retter en skarp kritik af Brønderslev Kommune i den såkaldte Serritslev-sag, tror kommunen på, at den ikke kommer til at sidde tilbage helt alene med regningen for anbringelse af otte mindreårige børn. Brønderslev har allerede formelt bedt Lolland Kommune, hvor familien boede i cirka 15 år, om refusion af udgifterne, der løber op i nogle millioner - om året. - Det kan ikke være rigtigt, at en kommune, hvor familien tilfældigvis bor i et halvt år, skal betale for anbringelsen, når familien har været kendt i det sociale system i de foregående 15 år, siger Henning Risager, børne- og kulturdirektør i Brønderslev Kommune. Han ved ikke, om redegørelsen kan bruges som støtte for kravet, men han tror det: - Jeg har svært ved at tro, at vi skulle være den eneste kommune, der får kritik, siger Henning Risager, efter at kommunen i går modtog en redegørelse fra Ankestyrelsen om den kommunale håndtering af den børnerige familie, der indtil slutningen af februar boede i Serritslev. Forældrene har siden været varetægtsfængslet. Parret sigtes for blandt andet misrøgt af børneflokken og for vold mod og misbrug af det ældste barn. - Vi har begået fejl Ankestyrelsen har - på bestilling af socialminister Benedikte Kiær (K) - gransket, hvad fire kommuner har gjort eller ikke gjort i forhold til de involverede. De tre er Lolland, Skanderborg og Brønderslev, hvor familien har boet, samt Holbæk, hvor den ældste datter i dag bor. Styrelsen har imidlertid alene tilsendt den enkelte kommune det kapitel, der handler om denne kommune. Brønderslev Kommune valgte i aftes - som den eneste - at informere offentligheden om indholdet af Brønderslev-kapitlet. Et sammenfattende kapitel i redegørelsen er alene sendt til socialministeren, som i dag, torsdag, har bebudet sin kommentar. Kapitlet om Brønderslev rummer ifølge Henning Risager en overraskende alvorlig kritik af den nordjyske kommune, der i februar kom i søgelyset. Kommunen, repræsenteret ved borgmester Lene Hansen (S), fastholdt dengang, at der ikke var begået fejl, og at der ikke havde været grundlag for at anbringe børnene. - Vi tager til efterretning, at Ankestyrelsen nu siger, at der er begået fejl, og at der var grundlag for en anbringelse uden for hjemmet. Vi burde have grebet ind hurtigere, og vi burde ikke have brugt så mange kræfter på at etablere et samarbejde med forældrene om forbedre forholdene i hjemmet, siger Henning Risager. Lene Hansen tavs Kommunen har valgt, at det ikke er Lene Hansen, men ham, der skal kommentere redegørelsen. Begrundelsen er, at der er tale om 'en faglig diskussion, ikke en politisk'. NORDJYSKE prøvede i aftes at træffe Lene Hansen for en kommentar, men uden held. Mikael Klitgaard (V), der var borgmester frem til nytår, siger, at 'i bagklogskabens klare lys burde vi have reageret hurtigere'. - Jeg var ikke involveret i beslutningerne dengang, men formoder, at man har vurderet, at der ikke var grundlag for at gøre mere, end man gjorde. Det var så en forkert vurdering, og den må vi selvfølgelig lære af, siger den nu tidligere borgmester. Ifølge Henning Risager er de to alvorligste kritikpunkter i redegørelsen mod Brønderslev, at kommunen først mødte op i hjemmet, halvanden måneden efter at politiet sidste sommer havde underrettet kommunen om forholdene, og at man i januar i år accepterede, at en kommunal medarbejder ikke blev lukket ind i hjemmet. Men derudover peger styrelsen også på andre elementer i sagsforløbet, hvor kommunen burde have handlet anderledes: Brønderslev burde have gjort mere brug af en børnesagkyndig undersøgelse. Og kommunen burde tidligere have sikret sig, at den fra Skanderborg Kommune, hvorfra familien flyttede til Brønderslev sidste sommer, havde fået alt relevant materiale. - Vi modtog fra Skanderborg en socialfaglig undersøgelse af hvert af børnene. Vi gik ud fra, at de havde sendt alt relevant materiale, men det viste sig langt senere, at intet af det materiale, Skanderborg Kommune havde modtaget fra Lolland Kommune, var sendt videre til os. Havde vi fra begyndelsen kendt til familiens historie på Lolland, havde vi grebet arbejdet helt anderledes an, siger Henning Risager. På dette og andre punkter vil Brønderslev Kommune nu justere sin praksis. - Læren er, at kommunerne skal blive bedre til at støtte hinanden i arbejdet med denne type familier. Og at vi i fremtiden i højere grad selv skal efterspørge materiale og ikke bare automatisk stole på, at vi har fået det, vi skal, siger Henning Risager.