EMNER

Lommepenge til udlandet

AALBORG:Nåleøjet er lille, men belønningen er værd at tage med for de unge nordjyder, som får del i den årlige udlodning fra Aalborg Stiftstidendes fond. Hvert år uddeler fonden 100.000 kroner til unge, som rejser udenlands. - Helt i tråd med ånden fra familien Schiøttz-Christensen, som i 1967 oprettede fonden. Chefredaktør Alf Schiøttz-Christensen mente, at det var vigtigt for dannelsen at komme udenlands, fortalte chefredaktør Per Lyngby, da han i går fordelte pengene mellem ti unge modtagere. Det var 36. år i træk, at legatet blev uddelt, og de ti modtagere ved årets uddeling fik hver især et beløb mellem 8.000 og 10.500 kroner til udlandsopholdet. En enkelt var forhindret i at deltage ved uddelingen - lovligt forhindret vel at mærke. Han var nemlig til eksamen, men fik sin buket og donationen overrakt senere. På den måde undgik han også den lidt generte træden sig selv over tæerne, som er sædvanen for de ellers så udadvendte studerende, som dog hurtigt tøede op i selskab med NORDJYSKES repræsentanter og AAU's rektor, Sven Caspersen og Kirsten Pallesen, som har hjulpet til med udvælgelsen af legatmodtagere i den store dynge af ansøgere. De ti heldige rejser i den kommende tid ud til Australien, USA, Vietnam, Thailand og Japan

Breaking
Første danske OL-guld i Tokyo
Luk