Sæby

Lommetyv hævede 15.000 kroner

En ældre dame fik stjålet sin tegnebog i Sæby. Tyven hævede efterfølgende 15.000 kr.

Arkivfoto: Jesper Thomasen

Arkivfoto: Jesper Thomasen

SÆBY:En 77-årig dame fra Sæby fik torsdag klokken 14.45 stjålet sin tegnebog fra tasken på parkeringspladsen foran Brugsen i Sæby.

- En mand bumpede ind i hende, og bagefter viste han hende en avis, som om han ville sælge den til hende. Hun takkede pænt nej, men bagefter opdagede hun, at hendes taske var blevet lynet op, og tegnebogen stjålet, fortæller politiassistent Michael Lundsgaard fra Lokalpoliti i Frederikshavn.

Umiddelbart efter sammenstødet kunne damens bank oplyse, at der var blevet hævet 15.000 kr. på kreditkortet.

- Han har jo nok afluret koden til kreditkortet inde i butikken, bemærker Michael Lundsgaard.

Der er ikke noget signalement af manden, som stødte ind i den ældre dame.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.