Fodbold

London holder skansen

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Norwegian begynder at flyve direkte Aalborg-Gatwick 30. marts. Foto: Lars Pauli

STORBY:Der er London, og så er der alle de andre. London sidder tungt på førstepladsen over de byer, vi tager til, når vi skal på storbyferie med fly. Det bekræfter både Peter Rønholt, direktør for Best Travel i Aalborg og Jesper Ewald, indkøbs- og Produktionschef i FDM-travel. Byen dykkede lidt for et par år siden, men det hastigt faldende kurs på pundet har pludselig gjort byen vældig interessant. - Som dansker føler man sig nærmest rig, når man er i London, siger Jesper Ewald. Peter Rønholt mener også, at den lave pundkurs er et argument, nordjyder kan forstå, og han glæder sig til, at man med Norwegians mellemkomst snart kan flyve direkte fra Aalborg til London. Der er et opsparet behov hos nordjyderne for at komme til den engelske hovedstad. - Hos nordjyder hænger valg af destination meget sammen med, hvor man kan flyve direkte til. Og efter London går alle og venter på, at vi igen kan flyve direkte til Paris, siger han, der også har Rom på sin ønskeseddel over byer, han gerne så, man kunne flyve direkte til fra Aalborg. For netop Paris og Rom er de næste på Peter Rønholts liste efterfulgt af Barcelona. Hos Jesper Ewalds kommer New York ind på andenpladsen foran Paris, Rom og med Barcelona og Lissabon i hård kamp om femtepladsen. - Lissabon er en nyhed i det selskab, ellers er det de gode gamle, siger han. Blandt byer, der stikker næsen frem og måske på et tidspunkt kan blande sig i det allerbedste selskab nævner har Palma de Mallorca. Mange har fået øjnene op for, at man kan kombinere en storbyferie i Palma med lidt naturoplevelser på selve Mallorca. Istanbul her også vist sig som en af de byer, der er stødt stigende interesse for. Er der vinderbyer, er der også tabere. Her peger Jesper Ewald på Prag, som en af de byer, der har fået lidt svært. - Folk har været der, og de har opdaget, at der er rigtig mange gæster fra de omkringliggende lande. Men det er en by, der har meget at byde på, så den skal nok komme igen. En af de byer, der aldrig rigtig er slået igennem er Amsterdam. Og det er synd, for det er en dejlig by, mener Jesper Ewald. - Men Amsterdam har problemer med hotelkapaciteten. Der er mange meget dyre hoteller og mange meget billige. Men der er ikke ret mange mellemklassehoteller. En enkelt storby mangler på listen fra FDM. Det er Berlin, men det skyldes udelukkende, at listen kun omfatter storbyer, man flyver til. Og langt de fleste danskere vælger at køre selv eller tage toget til Berlin. - Ligesom London er det en fantastisk by, hvor der har været en voldsom udvikling af det gamle øst-berlin, siger Jesper Ewald.