Lone vandrede på Caminoen

Foredrag i Aasted Præstegård

Lone Høxbroe på vandring. Privatfoto
Foredrag 3. september 2013 04:32 - Opdateret 3. september 2013 11:28

AASTED: Ud at mærke følelsen af frihed, uforglemmelige møder med mennesker fra hele verden og andre kulturer og naturrige oplevelser.

- Min vandring på den mere end 1000 år gamle pilgrimsrute Caminoen har været af to omgange. Første gang var fra klostret i Samos til byen Santiago de Compostella (140 km.), og anden gang 800 km. fra Saint Jean Pied de Port i Frankrig tværs igennem Spanien til Santiago de Compostella, hvor apostlen Jacob ifølge legenden er begravet.

Det fortæller Lone Høxbroe, Skærum. Fredag den 6. september klokken 14.30 i Aasted Præstegård fortæller hun om sine oplevelser.

- Med min rygsæk på ryggen drog jeg ud, og hjem kom jeg fyldt med indtryk fra en indre og ydre rejse, der for altid har sat sine spor. Så meget - at jeg gerne vil dele mine oplevelser, refleksioner med andre. Måske er det dig der allerede i år kommer til at sige ”buen Camino” (god rejse) til andre medvandrere.

- Jeg vil igennem billeder, musik, citat læsning og fortælling formidle min og andres oplevelse af Caminoen, slutter Lone Høxbroe.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...