Dronninglund

Loop godt fra start

Stor interesse for at komme i nyt fitness center i Dronninglund

Interessen var stor og mange mødte op, da Loop Fitness Dronninglund åbnede i lørdags.
Interessen var stor og mange mødte op, da Loop Fitness Dronninglund åbnede i lørdags. Jørgen Ingvardsen

DRONNINGLUND: - Vi har virkelig slidt den seneste tid, men med god hjælp fra venner og familie er det lykkedes, sagde en tilfreds Lotte Lynggaard, da hun sammen med Jimmy Nielsen åbnede Loop Fitness på Stationsvej i Dronninglund.

Erhvervschef Marianne Gade klippede den røde snor.

- Jeg er meget tilfreds med, at I som tilflyttere har valgt at satse her i byen. I har desuden valgt at bruge lokale håndværkere. Ja, selv bank og revisor er her fra området. Det viser, at vi står sammen i vores lokalområder, og det er der ingen tvivl om, at vi skal både nu og i fremtiden. Det er også dejligt at se, at så mange er mødt op i dag. Det er nok nytårsforsætterne, der trænger sig på, konkluderede Marianne Gade, inden hun klippede den røde snor med en guldsaks.

Dermed var det nye fitnesscenter åbnet, og de mange besøgende kunne gå rundt og kigge på de nye maskiner, der er installeret. Der vil være åben hver dag fra klokken 5 til 22, og man logger sig ind ved hjælp af et medlemskort. Interessen for at blive medlem har været stor. Allerede inden åbningen havde over 300 tilmeldt sig, og på åbningsdagen stod folk nærmest i kø for at tegne et medlemskab.- jing

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden