Loppemarked indbragte 36.349 kroner

Bostedet Kærvang solgte tirsdag ud af de møbler og ting, der ikke er taget med til den ny afdeling

Ida Smith
Der blev solgt masser af stole, borde og sofaer, men også køleskabe, frysere, lamper, bøger og malerier, da bostedet Kærvang tirsdag eftermiddag afholdt loppemarked i de netop fraflyttede lokaler på Tranevej. Foto: Peter Mørk
Morsø 21. februar 2018 14:00

NYKØBING: Der var trængsel på Tranevej i Nykøbing tirsdag, hvor masser af morsingboer lagde vejen forbi bostedet Kærvangs tidligere lokaler i håb om at gøre et godt fund.

Institutionen, der for få uger siden flyttede afdelingen fra Tranevej til nybyggede rammer i Strandparken, solgte ud af de møbler og andet indbo, der var blevet tilovers efter flytningen.

Tre-fire medarbejdere fra Kærvang, deriblandt forstander Inger Marie Andersen, styrede slagets gang sammen med 10-15 frivillige fra foreningen Kærvangs Venner. Det er venneforeningen, der får lov at bruge overskuddet fra loppemarkedet til at arrangere aktiviteter for beboerne. Overskuddet blev på 36.349 kroner, kunne Inger Marie Andersen senere fortælle.

Forstanderen oplyser i øvrigt, at overskydende hjælpemidler er sendt til ulande via forskellige organisationer.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...