Lendum

Lopper i massevis

LENDUM: Et af de helt store tilløbsstykker ved den årlige sommerfest i Lendum er traditionen tro arrangementets loppemarked, der plejer at have huse et eller andet for enhver smag - og i år skulle ikke være nogen undtagelse. - Vi går faktisk igang med at samle ind til næste år mandagen efter sommerfesten. Fredag (i dag, red.) sætter vi alt det op, som vi har haft opmagasineret. Der er alt lige fra cykler, møbler, bøger til nips fortæller Grethe Nielsen, der er blandt loppemarkedets drivkræfter. Det er KFUM-spejdernes loppemarked, og de plejer at kunne score mellem 16.000 og 20.000 kroner på salget af effekterne, der er til salg fra klokken ni lørdag morgen og syv timer frem. De frivillige har været vidt omkring for at samle sagerne ind, og en del fine effekter er det blevet til, fordi man i en række tilfælde har fået lov til at stryge det overskydende inventar fra ældre mennesker, der flytter fra et stort hus til en lille lejlighed. - Så det er altså ikke sager, der har stået tre år i et hønsehus i forvejen, understreger Grethe Nielsen. tn