Los Angeles eller Gatten

Princess Lea af Henrik Dencker.
9. oktober 2016 06:00

Udstillingen på Galleri Himmerland byder på mange oplevelser idet Pop-art fra Berlin viser Darth Vader, Princess Lea, Pink Hipster, Mr. Simpson - ja fantasien mangler ikke og motiverne er højaktuelle i de her Star War tider.

Samtidig vises en helt ekstraordinær udstilling, idet det slet ikke er nødvendigt at gå over åen efter vand - titlen er: Los Angeles eller Gatten.

Begge steder kan Hanne Støvrings malerier ses, idet Galleri Himmerland viser i efterårsugen nye hjemkomne malerier fra Hanne Støvring.

Som noget nyt har Hanne Støvring sendt et meget stort maleri over til Galleri Himmerland, som illustrerer New York på en grafisk usædvanlig måde, der viser Hanne Støvrings store kunstneriske talent. Imellem højhusene smyger der sig et farveorgie som kan opleves netop i New York, hvor den atmosfæriske luft fra Atlanterhavet på et splitsekund ændrer hele farveskalaen i byens landskab.

Herudover har galleriets øvrige 22 professionelle kunstnere erstattet solgte værker med helt nye og spændende værker som også her giver gæsterne en oplevelse som man kan leve på længe efter besøget.

Ja Gatten er ikke "bare" kendt for Europa tour i golf men også for kvalitetskunst

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...