Lotte og Tarzan fandt som de eneste vej til markedet

Camilla Christensen red Tarzan til Strandby Marked, og syvårige Stefan Christensen hjalp med at hente vand og mad. 
FOTO: PETER BROEN

Camilla Christensen red Tarzan til Strandby Marked, og syvårige Stefan Christensen hjalp med at hente vand og mad. FOTO: PETER BROEN

STRANDBY:Når man er lokal, kan man skridte til markedet, så det var hvad ponyerne Lotte og Tarzan gjorde lørdag. Sidste år var heste ikke velkomne på grund af sygdom, og i år er det umuligt at køre dem ind på pladsen. Så der var ikke meget gang i hestesalget lørdag, eftersom de to ponyer var de eneste, som ved middagstid var ankommet. Det er da heller ikke fordi 13-årige Camilla Christensen synes det er sjovt, at Lotte og Tarzan skal sælges. Hun har nemlig reddet på og passet dem begge. - Men nu er jeg blevet for stor til dem, og jeg har heller ikke så meget tid til dem længere, siger Camilla Christensen, som håber, at Lotte og Tarzan også kommer i kærlige hænder, hvis de bliver solgt. Så står man tilfældigvis og mangler en lille pony, for eksempel en godmodig otteårige Lotte, eller en to årig fræk Tarzan, så koster de cirka 6000 kroner hver, selvfølgelig alt efter hvad handlen ender med.