Danmark

Lotto-millioner flyver til Grønland

En heldig vinder i Qeqertarsuaq i Grønland lander lotto-gevinst på hele 7,8 millioner kroner.

Lotto-millioner flyver til Grønland

For første gang i 2012 ryger der en lottogevinst i millionklassen på tværs af Atlanterhavet og til Grønland.

Hele 7,8 millioner kroner går således til en heldig vinder, der har købt en kupon hos Pilersuisoq i Qeqertarsuaq.

Vinderen havde lørdagens syv vindertal, og da der var Jackpot i førstepræmiepuljen, betaler den bedrift sig med 7.814.441 kroner.

En tilsvarende gevinst går videre til en person i Aarhus, som har købt en kupon hos SuperBest på Skanderborgvej.

Det er anden gang i år, der ryger en milliongevinst til en forretning i midtbyen i Aarhus.

Vindertallene fra lørdagens udtrækning var 3, 8, 10, 11, 13, 27, og 28. Tillægstallet var 31

15 personer havde seks rigtige vindertal og et tillægstal, hvilket gav 73.380 kroner. Der var 35 kroner til fire rigtige. Den gevinst blev vundet af 193.081 personer.

/ritzau/