Lotto Soudal cykler videre i Polen trods dødsfald

For at hylde afdøde Bjorg Lambrecht stiller hans hold, Lotto Soudal, til start tirsdag i Polen Rundt.

Bjorg Lambrecht forberedte sig som normalt til mandagens 3. etape af Polen Rundt mandag, hvor billedet er taget. Et styrt endte på tragisk vis med at gøre det til hans sidste etape, da han døde efterfølgende.

Bjorg Lambrecht forberedte sig som normalt til mandagens 3. etape af Polen Rundt mandag, hvor billedet er taget. Et styrt endte på tragisk vis med at gøre det til hans sidste etape, da han døde efterfølgende.

KØBENHAVN:Cykelholdet Lotto Soudal har besluttet at stille til start på tirsdagens neutraliserede etape i Polen Rundt, hvor holdets 22-årige rytter Bjorg Lambrecht på tragisk vis døde mandag efter et styrt.

På Twitter skriver det belgiske hold:

- Som en hyldest til Bjorg vil Lotto Soudal stille til start på den neutraliserede 4. etape af Polen Rundt i dag.

Her er det planlagt, at Lotto Soudal-holdet i samlet flok krydser målstregen foran feltet på den neutraliserede etape for at mindes Bjorg Lambrecht.

Det meddelte formanden for de professionelle cykelrytteres forening i Polen, Jaroslaw Marycz, tidligere på Twitter.

Lambrecht styrtede på de regnvåde veje på mandagens etape og kolliderede angiveligt med nogle betonrør i vejsiden.

Han blev genoplivet på stedet, men hans liv stod ikke til at redde, og han døde efterfølgende på operationsbordet.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.