Louay Chanko: En drøm at vende hjem

Den nu forhenværende AaB-spiller er begejstret for skiftet til barndomsklubben Syrianska.

Louay Chanko spiller de næste tre år for barndomsklubben Syrianska, hvor han startede sin professionelle karriere i 1996. Foto: Scanpix

Louay Chanko spiller de næste tre år for barndomsklubben Syrianska, hvor han startede sin professionelle karriere i 1996. Foto: Scanpix

Louay Chanko blev torsdag aften præsenteret som forstærkning på et stort anlagt pressemøde i Allsvenskan-klubben Syrianska. Kort efter at svensk-syreren fik opløst sin kontrakt med AaB skrev han under på en tre-årig aftale med barndomsklubben. - Det er en perfekt drøm for mig. Jeg kan knapt nok beskrive mine følelser, når jeg tænker på at jeg skal have Syrianska-trøjen på igen, siger Louay Chanko til fotbollskanalen.se. Savner spilletid Han erkender dog også, at det ikke er helt let at forlade Aalborg efter to et halvt år. - Jeg fik en fantastisk begyndelse i AaB, og jeg og familien har hele tiden været glad for både klubben og Aalborg. Faktisk så meget at de helst ikke ville flytte, men jeg er fodboldspiller og savner spilletid, og derfor er jeg selvfølgelig glad for at vende tilbage til min hjerteklub Syrianska, siger Louay Chanko til AaBsport.dk.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.