Louises første time i nye rammer

Sæby Kommunale Musikskole har nu taget hul på undervisningen

Sæby 1. september 2005 06:00

SÆBY: Det lyder måske lidt underligt, men der er meget stille på Sæby Kommunale Musikskole, som er flyttet i helt nye rammer i kulturhuset. Men forklaringen er den enkle, at de nye rum er så godt lydisolerede, at det er meget få toner, der slipper ud fra undervisningen. I et lokale står Louise Trandum fra Sæby. Hun er 13 år og har været tilknyttet musikskolen, siden hun var syv, og i går onsdag havde hun den første time i den nye musikskole. Louise - der er medlem af Sæby Garden - plejer at spille på en lille fløjte, men nu er det tid til at prøve kræfter med tværfløjten - derfor var der ekstra koncentration at spore i lokalet. Elever og lærere nyder at være i helt nye rammer, selv om der stadig er mange ting, der skal falde på plads inden indvielsen i november. - Det ville da have været rart, hvis det hele stod færdigt, inden vi flyttede ind. Men for hver dag sker der fremskridt, hvilket også er fint at følge med i, siger lederen af musikskolen Jens Nielsen.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...