Lov lidt af en fattiterklæring

Hvor offentligt er det private rum, og hvor privat er det offentlige rum? Spørgsmålene er yderst relevante. Ikke bare når det gælder overvågning (som omtalt i lederen i går), men såmænd også når det gælder noget så tilsyneladende væsentligt mere uskyldigt som rygerlov. Efter at have eksisteret i knap fem måneder har den allerede skabt debat og en hel del ballade. I sig selv er selve dét, at det er nødvendigt at indføre og håndhæve en særlig rygerlov som et sæt spilleregler for, hvordan rygere og ikke-rygere bør opføre sig over for hinanden, udtryk for, at noget er gået galt. Måske at mange ikke-rygere i folkesundhedens hellige navn har følt sig gået for nær. Og at i det mindste nogle rygere åbenbart ikke har været hensynsfulde nok, uanset at nogle har været organiseret i foreningen HenRy, Hensynsfulde Rygere. Efter fem måneder med en rygerlov, der skelner mellem små og store værtshuse, og som for alvor understreger private dagplejerhjems status som offentlige arbejdspladser, er det tydeligt, at der i et vist omfang er gået skyttegravskrig i det, der egentlig burde have været handlet an på fornuftig vis mand og mand (og kvinde og kvinde) imellem uden nødvendigvis at være ophøjet til lov. At folk ikke bare kan føle sig dårligt tilpas, men bevisligt dør ved passiv rygning burde i sig selv have været nok til, at vi ad frivillighedens vej havde sørget for at skåne ikke-rygere for generende røg. I et land, der ellers officielt har det med at hylde friheden, kan det i hvert fald godt undre, at reglerne ikke bare er indført naturligt og netop ad frivillighedens vej. Det overordnede mål med rygerloven er at sikre, at ingen ufrivilligt bliver udsat for passiv rygning på såvel arbejdspladser som offentlige steder såsom indendørs serveringssteder på over 40 kvadratmeter samt i rum, hvor der bliver serveret mad. Reglen gælder også i transportmidler, biografer eller storcentre, hvor der - ligesom på arbejdspladserne - kan indrette rygerum. Men allerede nu er det tydeligt, at loven vil trænge til en revision, som fjerner den skævhed, der ligger i, at det er i orden at ryge i mindre rum (på mindre værthuse), men ikke større rum (på større værtshuse over 40 kvadratmeter). Om ikke andet har rygerloven ændret udtrykket ¿rygepolitik¿ radikalt. Med loven er ¿rygepolitik¿ blevet lige med rygeforbud. Har en arbejdsplads en rygepolitik, handler den om at forhindre rygningen - eller begrænse den til udendørs brug.