Lovende Larsen

På Skråen torsdag aften

KIM LARSEN har godt greb om nye sange - og hårdere greb om nogle af de gamle. Foto: Michael Bygballe

KIM LARSEN har godt greb om nye sange - og hårdere greb om nogle af de gamle. Foto: Michael Bygballe

- I er kraftedme så medgørlige hele bundtet! Ja, jeg håber naturligvis ikke, at det gælder nogen af de tilstedeværende... Så arrig er Kim Larsen blevet over, at 60 procent af den danske befolkning går ind for præventive anholdelser, telefonaflytning, rygeforbud og krig i Afghanistan, at han har begået noget så sjældent som en protestsang, "Den bitre frugt (skal vi spise i år)". Og en anden protestsang, "Kom igen en anden dag", skrevet i boblende forargelse over, at sygehuse og skoler må skære ned, mens banker og andre spekulanter får milliardhjælp. Og sådan har den 64-årige troubadour med vilje mere splinternyt end kendt og gammelt med sig; en pudsig og som oftest ret fængende blanding af netop protestsange, folkeviser, en slags børnesange og snurrige småting som barndomsskitsen "Ingen kære mor" om at blive sat uden for døren og et par overgivent forelskede sange som "Når jeg danser med dig" og "Nu er du min" ("Jeg må jo være blevet blød på mine gamle dage", bemærkede Larsen). Blandt de første til at trænge sig på i den forholdsvis tætte sværm af nye er dels en sang om frivilligt at lade sig underkaste plastickirurgi, dels den stille valsende "Mens jeg står og venter på dig". Og selv om Larsen sikkert aldrig nogensinde kommer op på kendte, gamle, imponerende højder som især midt i 80'erne, da ørehængerne for alvor stod til alle steder, er der bestemt godbidder imellem at gumle videre, først og fremmest herligt firkantede sange, hvor man ret hurtigt finder sig til rette i omkvædet. Som i den om plastickirurgisk opererede kvinder: "Når hun gik sig en tur på Strøget, sagde folk: Nej, hvor er hun da køn, men når hun først fik smidt tøjet, kunne man stadig se, at hun var mellem 80 og skindød". Usentimentale, til tider barske iagttagelser veksler med helt anderledes poetiske numre, hældt af et overdådigt musikalsk kar, hvor Larsen & Kjukken lige så gerne kaster sig ud i gademusikant-pop, vals, en forunderlig varieté-agtig stil og optræk til 50'er-rock'n roll. Blandt klassikerne er der flere steder kommet en bemærkelsesværdig hårdhed, udtrykt i en udlægning af "Køb bananer", der har fået den store "Rabalderstræde"-overhaling med fræseguitar og pludselige stop. Det samme gælder "Så vender vi kajakken" og det første ekstranummer, "Det bedste til mig og mine venner". At Larsen & Kjukken optræder med (og samtidig cd-indspiller) nye sange skyldes, at det er for kedeligt at være i et studie, og "når folk alligevel stjæler vores sange, kan de lige så godt betale for optagelserne". Som sådan er projektet lykkedes, flere af de nye virker lovende, også selv om Larsen er oppe imod en næsten umulig konkurrence med sig selv. Ove Nørhave ove.noerhave@nordjyske.dk Kim Larsen & Kjukken Skråen, Aalborg Torsdag aften.