Lovlydig jazz i Musikcaféen

Tyverier 21. september 2004 06:00

} JAZZ: Et af Nordjyllands gladeste jazzbands står for musikken, når Musikcaféen i Aars på fredag inviterer til jazzaften i kantinen på Specialskolen for voksne. Advokatens New Orleans Jazz Band er sammensat af musikere, som har lang musikalsk erfaring bag sig i orkestre som Sigfreds Fodvarmere, Papa Dap Jazzband og Pebbes All Stars. Advokatens New Orleans Jazz Band har "selvfølgelig" en række af jazz'ens standardnumre på programmet, men runder også ragtime, blues, gospel. Hovedattraktionen er dog jazzmusikken som den lød i New Orleans i 20'erne og 30'erne. Musikcaféens to gæstekokke i forbindelse med arrangementet er Aase Matiesen og Ruth Hald, der meget naturligt indleder menuen med en advocadosalat. } INDBRUD: Tyve tog det bogstaveligt, at der findes bærbare computere. Det var nemlig udbyttet, da der søndag morgen var indbrud hos Formidlingsenhed Vesthimmerland. Tyvene kom ind ved at bryde et vindue op. } HEST: Septembermarkedet i Hornum ligger stadig inde med en uafhentet hest. Ingen meldte sig nemlig, da hovedpræmien blev trukket på nitterne i tombola'en søndag aften. Nok engang lykkedet det at få solgt samtlige 22.000 lodder, beretter Frida Larsen, som var blandt de flittige frivillige i tombolan. Ligger man inde med nittenummer 13897, så er der hest til hele familien. Hvis ingen melder sig på nummeret vil følgende numre herefter gælde med 14 dages mellemrum og i den nævnte rækkefølge. 19278, 8786, 14500 og 20895. Tombolaens tre hovedpræmier - blandt andet et fjernsyn - er udtrukket på nr. 413, 285 og 47. - Præmierne kan hentes i Brugsen de næste 14 dage, oplyser Frida Larsen. Hesten er dog af praktiske grunde undtaget. Vinderne af Septembermarkedets optog blev Borgerforeningen, Rideskolen og Søttrup Gymnastikforening.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...