Lovlydige er mål for hver tredje aflytning

Politiet har ikke kun fokus på kriminelle i jagten på ulovligheder

Også offentlige telefonbokse kan i visse tilfælde blive aflyttet. Foto: Scanpix

Også offentlige telefonbokse kan i visse tilfælde blive aflyttet. Foto: Scanpix

KØBENHAVN:Det er langt fra kun kriminelle, der må leve med, at politiet er med på en lytter over telefonen. Faktisk er næsten 30 procent af politiets aflytninger og brevåbninger rettet mod helt lovlydige borgere, viser tal fra Rigspolitiet. I jagten på eksempelvis narkobagmænd gav domstolene i 2008 politiet lov til at foretage de såkaldte "indgreb i meddelelseshemmeligheden" mod 2211 personer. Af dem var 644 personer end ikke sigtet for at være involveret i nogen forbrydelse, men de kendte som oftest nogen, der var i politiets søgelys. Gør krumspring - Kriminelle ved jo godt, at politiet aflytter telefoner, så de gør mange krumspring. I dag bruger de jo ofte andres telefoner, og derfor kan det nogle gange være nødvendigt at aflytte lidt bredere, forklarer chefanklager i Københavns Politi, Carsten Egeberg. Det er som regel ægtefæller eller kærester, der må finde sig i at have hemmelige tilhørere til deres samtaler. Men andre personer længere ude i omgangskredsen kan også blive mål. - Det er da klart, at hvis vi får mistanke om, at en sigtet person bruger en telefon på sit arbejde, så må vi jo overveje at følge efter. Også telefonbokse kan i visse tilfælde blive aflyttet, hvis den sigtede benytter sig af den slags, pointerer chefanklageren, der generelt betegner telefonaflytninger som et effektivt redskab i arbejdet med at opklare forbrydelser. - Men det er altså ikke sådan, at vi bare aflytter alt muligt. Det har vi slet ingen interesse i, for det er ret mandskabskrævende, siger han. Antallet af indgreb i meddelelseshemmeligheden steg fra 766 i anden halvdel af 2007 til 2211 i 2008. Også andelen af aflytninger mod lovlydige steg med over ti procent i samme periode. - Der kan være statistiske udsving, men det er jo generelt sådan, at politiet har fået beføjelser til at aflytte i efterforskningen af flere og flere typer forbrydelser, siger han. - Ifølge loven må politiet kun aflytte i sager, der kan give op til seks års fængsel. Og i takt med, at strafferammerne de senere år er steget, så giver det jo også flere muligheder for aflytninger, forklarer Carsten Egeberg. Stigning overrasker ikke Hos Landsforeningen af Beskikkede Advokater er man ikke overrasket over stigningen i antallet af aflytninger. - Politiet har gennem de senere år fået flere beføjelser til at foretage indgreb, og dem bruger de selvfølgelig. På det seneste er sådan noget som handel med værdipapirer også blevet omfattet af aflytningsmuligheden, men det er jo stadig domstolene, der har det sidste ord, påpeger bestyrelsesmedlem i advokatforeningen, Jakob Lund Poulsen. /ritzau/