Lucas færdig i efteråret

Superligaklubben AaB's 17-årige supertalent Lucas Andersen får ikke mere spilletid i dette efterår.

Lucas Andersen var sammen med målmand Nicolai Larsen et af de få lyspunkter i en tam udebaneaffære. Arkivfoto: Lars Pauli

Lucas Andersen var sammen med målmand Nicolai Larsen et af de få lyspunkter i en tam udebaneaffære. Arkivfoto: Lars Pauli

Han blev trådt over træerne i sejren over FC Midtjylland i søndags og efterfølgende undersøgelser har vist, at Lucas Andersen har brækket en tå. Det koster tre ugers pause og dermed er han definitivt ude af efterårets resterende superligakampe mod henholdsvis AGF og Silkeborg. Lucas Andersen har i efteråret fået spilletid i otte superligakampe. Senest syv minutter mod FCM. Kantspilleren har en enkelt gang været med fra start. Det var i hjemmekampen mod Lyngby 26.september.