Lucas-løsning til Rolf Toft

AaB er positive over for at tilknytte den unge midtbanespiller.

Rolf Toft(th.) har fundet sig en kæreste. Det har smittet af på humøret. Foto: Thomas Hansen

Rolf Toft(th.) har fundet sig en kæreste. Det har smittet af på humøret. Foto: Thomas Hansen

Den unge midtbanespiller Rolf Toft har her i sommerperioden trænet fuldt med hos superligaklubben AaB for at vise sig frem for cheftræner Kent Nielsen. Og meget tyder på, at anstrengelserne har båret frugt. Kent Nielsen er i hvert fald ikke afvisende over for, at det kan lade sig gøre at finde en løsning. - Umiddelbart vil jeg sige, at vi er positive over for hinanden, men der er nogle ting, vi skal have fundet ud af omkring hans skole. Han har stadig et år tilbage, så det kan i hvert fald ikke blive på fuld tid, når han har skolen ved siden, siger Kent Nielsen. AaB-træneren lægger dermed op til løsning som den, man havde med Lucas Andersen i foråret. Rolf Toft spillede så sent som mandag tredje halvleg for AaB i den lidt specielle kamp mod AC Horsens, hvor han scorede målet til 1-0. Desuden har han spillet en del på reserveholdet i foråret og efterladt et solidt indtryk i aalborgensernes lejr.