Lucia-optogets historie

Men hvorfor skulle vestsvenskerne i det hele taget have natmad på Lucia-nat?

Netop Lucienat eller "lussenatten" var årets længste, indtil Danmark og Sverige gik over til den gregorianske kalender i henholdsvis 1700 og 1753. Før den tid var solhverv fikseret til 13. december - altså Lucienat, der således blev årets længste.

Dette satte sig spor i forskellige talemåder, så som at "Efter Lucienat forlænges dagen med et hanefjed" eller at "Lussenatten er så lang, at koen bider tre gange af sult i lænken, inden den er omme" etc.

Lucienat blev næppe valgt som "solhvervsdag" helt tilfældigt. Navnet Lucia sattes i forbindelse med "lux" latin for lys. Hendes dag blev således en passende dag at lade de lyse timer forlænges på.

Det første danske Lucia-arrangemnet blev - så vidt vides - afholdt i 1944 på foranledning af journalisten H.T. Meyer fra "Week-End". Der blev arrangeret en Lucia-fest, der efter svensk forbillede formede sig som en skønhedskonkurrence, hvor ugebladets læsere kunne stemme på, hvem der skulle være Lucia-brud.

Foreningen "Nordens" generalsekretær Frantz Wendt gjorde en stor indsats for at udbrede Lucia-traditionen i besættelsesårene, og allerede da nåede den også ud til mange skoler, alderdomshjem mm. Især efter krigen, da det blev til at få lys igen, fik traditionen et boom, og bredte sig over hele landet. Den danske Lucia er dog i høj grad en "institutions-Lucia" i modsætning til den svenske, der oprindeligt udfoldede sig i hjemmene.

Kilde: www.historie-online.dk