Lucky Look huserer

Gregers Krabbe Friskolen står på den anden ende, når The Krabb Musical går over scenen.

3
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Vi tør godt afsløre, at den heldige LOOK (Kalle Boll Kragelund) får sin Åhh Susanne (Laura Nordskov) - til sidst. Foto: Torben Hansen

Jolly Jumber må endnu engang ryste på sit hestehoved. Over sin tåbelige herre, antihelten fra tegneserien, Lucky Luke. Nu har han endda taget navneforandring til Lucky Look, og sandelig om ikke han får sin kære til sidst. Ikke fordi han er så skrap til at skyde, han kan nemlig i den "virkelige" verden ramme hullet i selv en tokrone smidt op i luften. Næe, i aften vil publikum se ham få sin Åhh Susanne med smædelig hjælp fra selveste Anni Get Your Gun. Med andre ord. Elever og lærere er klar med forestillingen på grundlag af den kendte og elskede tegneseriefigur på Gregers Krabbe Friskolen i Aarestrup. The Krabb Musical, strikket sammen af lærer Rikke Grønkjær og koordineret af lærer Annette Østergaard. Replikkerne finder skuespillerne selv på, så forestillingen i aften for forældre og familie vil nok ikke helt være den samme, som forestillingen i morgen formiddag for bedsteforældre og dem, som ikke kunne være med i aften. Alene scenen i det store rum på første sal har de voksne knoklet med mandag aften. Her står baren klar til Saloon Sam, alias Sofie Breitner. For klog er han ikke, kan vi fortælle, ja faktisk må vi sådan set fortælle hele handlingen. Aktørerne er så sikre på forestillingen, at den sagtens kan holde til afsløringer om indholdet. Det har også været ret svært at holde hemmeligt, hvad der går i svang på friskolen. Billy The Kid kan heller ikke vente at gemme sig ret meget længere. Han er nemlig allerede på behørig vis efterlyst på plakater. "Han har dræbt 21 mennesker, har sort hat, blå øjne og ingen børn, dusør 50.000 dollars". Sådan. I det vilde western var der i hine tider mange måder at klare sig på, så der optræder også et vaskeægte cirkus, fakir og styltenumre. Med. m. mere.