Morsø

Lucy Mardou fra X Factor er sidste nyt til Skaldyrs Rock

Den norskfødte sanger går på scenen klokken 22.30

Lucy Mardou fra X Factor kommer også på scenen i aften. PR-foto

Lucy Mardou fra X Factor kommer også på scenen i aften. PR-foto

MORS:Skaldyrs Rock har i sidste øjeblik fået endnu et navn på banen forud for aftenens koncert på havnen i Nykøbing.

Norskfødte Lucy Mardou, der betog både dommere og seere ved årets X Factor med sin fløjsbløde stemme og sit alternative livssyn, går på scenen cirka kl. 22.30.

- Lucy passer fint med resten af programmet, hvor vi har sat lokale tilhørsforhold højt. Selvom hun er født i Norge, så ved de fleste vist, at hun til dagligt bor i Frøstruplejren i Thy, og har man fulgt med i X Factor, ved man også hvilken charme og karisma hun udstråler. Så man kan godt sige, at vi viser det bedste fra Thy, Mors og Skive på havnen i Nykøbing, lyder det i en pressemeddelelse fra Skaldyrs Rock.

Heri kan man også læse, at billetsalget er fortsat, så arrangørerne forventer at nå op på omkring 1500 gæster i teltet i aften. Efterspørgsel fra Thy betyder, at der er indsat natbus, der kører fra Nykøbing cirka 20 minutter efter koncerten er slut.

Ifølge Skaldyrs Rocks facebookside bliver de optrædende i rækkefølge: Trio 413 med Kristian som gæstesolist, Mads Langer, Bo Evers, Lucy Mardou, Kato vs. Safri Duo og endelige afterparty med Jimmy Star som DJ.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.