Lokalpolitik

Luffe dropper politik

AALBORG:Det bliver kun for en kort periode, at Luffe Horndal er tilbage i byrådet. I sin egenskab af at være første supleant for socialdemokraterne blev han indkaldt som afløser for Rasmus Prehn, der blev valgt til Folketinget. Men 1. januar 2006 slutter perioden, og Luffe Horndal - et af byrådets mere markante indslag - ønsker ikke at gøre forsøget på at sikre sig endnu en fire år i byrådet. Han er er færdig med politik og vil hellere bruge kræfterne på familien og sit job, Det meddelte han, da socialdemokraterne i Sundby-Hvorup holdt generalforsamling. Et af punkterne var nemlig at få opstillet kandidater til det kommende byrådsvalg. Så de omkring 75 fremmødte valgte i stedet at opstille Henning G. Jensen, Ib Rasmussen, Helle Frederiksen og Brian Bøgh Eriksen. Der kom ikke som den store overraskelse, at der var enighed om, at Henning G. Jensen skal være partiets borgmesterkandidat. På generalforsamlingen fik partifællerne også lejlighed til at høre Frank Jensen fortælle om sine overvejelser i forbindelse med formandsvalget i partiet.