EMNER

Luft og rododendron

Anlægget i Hjallerup er i øjeblikket ved at få et ansigtsløft - bl.a. med synlige vandløb

Der er ryddet godt ud i vegetationen i Anlægget i Hjallerup. Vej- og Park er i øjeblikket ved at give anlægget et ansigtsløft - bl.a. med rododendronbede. Foto: Bent Jakobsen

Der er ryddet godt ud i vegetationen i Anlægget i Hjallerup. Vej- og Park er i øjeblikket ved at give anlægget et ansigtsløft - bl.a. med rododendronbede. Foto: Bent Jakobsen

Anlægget ved Hjallerup Kulturhus er i øjeblikket under stor forandring, og inden længe vil parken byde på nye stier, store rododendronbede og synlige vandløb. Det er Hjallerup Samvirke, der har hyret Brønderslev Kommunes Vej- og Parkafdeling til at give Anlægget et ansigtsløft. Men det var faktisk lidt af en tilfældighed, at arbejdet gik i gang allerede i sommer. - Det er et meget sumpet området, så vi skulle enten havde frost eller meget tørke. Og da vi så fik tørke, slog vi til, siger driftsleder Finn Bjerning. Selve ideen til, hvordan Anlægget skulle se ud, har Samvirke overladt til Vej- og Park. Og det der stod først for, var at rydde ud i vegetationen, da Anlægget efterhånden var groet meget til, samt og gøre anlægget mere brugbar for borgerne, forklarer Finn Bjerning. Derfor er mange af træerne ud mod Hjallerupvej allerede blevet fjernet for at give mere luft, og derudover er der blevet lavet en sti, så det er muligt at gå langs vandløbet. - Ideen er at skabe et bedre indsyn til det flotte Kulturhus, så indkørslen til byen bliver pænere. Derudover ville vi også gerne fremhæve nogle af de naturværdier, der er i Anlægget - bl.a. ved at fremhæve vandløbene, fortæller Finn Bjerning. Naturligt med rododendron Og da området er meget sumpet, så ligger det lige for at plante en masse rododendron. Det er kommunens folk i gang med i øjeblikket. - Men det er ikke sådan, at vi laver en ny Rhododendronpark, men det er oplagt fordi området er sumpet og indeholder spagnum. Så vi sætter nogle af de planter, som vi har stående og laver et rododendronbed i bunden af Anlægget - ud mod Hjallerupvej, forklarer Finn Bjerning. Projektet med at renovere Anlægget er en større omgang og er nok først færdig engang i efteråret. Men helt færdig bliver man aldrig, forklarer Finn Bjerning. - Når vi er færdig med 1. etape, så må vi jo se, hvor meget man ønsker, at der skal laves mere, siger han.