Udland

Luftangreb mod klinik ved Aleppo dræber læger og oprørere

Læger og sygeplejersker befandt sig i to ambulancer, da klinik blev bombet fra luften, siger organisation.

TOPSHOT-SYRIA-CONFLICT-AID Foto: Scanpix/Omar Haj Kadour

TOPSHOT-SYRIA-CONFLICT-AID Foto: Scanpix/Omar Haj Kadour

Et luftangreb mod en sundhedsklinik nær Aleppo koster fire læger og sygeplejersker livet, oplyser den internationale hjælpeorganisationen UOSSM.

De fire dræbte befandt sig i i to ambulancer, som var tilkaldt til en klinik for at hente patienter til behandling.

Klinikken lå i landsbyen Khan Tuman. Den blev fuldstændig jævnet med jorden, og det frygtes, at mange flere ligger døde under murbrokkerne, hedder det.

Ifølge Det Syriske Observatorium for Menneskerettigheder er mindst ni oprørere dræbt under flyangrebet.

UOSSM er en fransk lægeorganisation med en særlig mission i Syrien.

Khan Tuman ligger sydvest for Aleppo, og landsbyen kontrolleres af oprørerne.

/ritzau/AFP

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.