Aalborg

Luftens mareridt kan behandles

Du er lige kommet hjem fra ferien, hvor du så døden i øjnene på både ud- og hjemturen. Men det behøver ikke at være sådan. For flyskræk kan behandles

Allerede et par uger inden flyveturen kan jeg mærke det. En underlig fornemmelse i maven og en udefinerbar følelse af, at noget ikke er, som det skal være. Det lykkes mig for det meste at tænke på noget andet - lige indtil jeg står i lufthavnens afgangshal. Mavefornemmelsen breder sig som en eksplosion ud i resten af kroppen og forvandler sig til ren, neonfarvet rædsel. Med dødsangsten pumpende rundt i systemet går jeg om bord på flyet. Hver en celle i min krop er på vagt, og jeg lytter opmærksomt til alle de unaturlige lyde, maskinen udstøder. Lyder motoren ikke lidt forkølet? Hvad var det for et bump? Det er det samme hver gang, men nu må det være nok. En psykolog må kunne hjælpe. - Det er dit overlevelsesberedskab, der træder i kraft. Du har bare udviklet en dårlig vane, forklarer psykolog Sisse Sander Strange fra Kognitivt Psykologcenter i København. Hun behandler jævnligt folk med fobier, og ifølge hende er flyskræk en af de lidelser, som det er relativt nemt at slippe af med. Det kræver bare lidt arbejde. Urgammelt instinkt Menneskets angstberedskab er i bund og grund en smart indretning. Når stenaldermanden så et farligt dyr, var det vigtigt, at han fik tilført ekstra adrenalin. Det satte deres hans sanser i højeste beredskab, og han kunne hurtigt afgøre, om han skulle kæmpe eller flygte. Det er det samme, der sker, hver gang vi bliver bange. Hjertet begynder at banke hurtigere, så de store muskelgrupper får tilført iltet blod. Samtidig bliver blodet trukket væk fra hjernen og maven - og derfor kan vi mærke angsten rent fysisk. - Når du er angst, er det fordi, du stoler på dine følelser. Men nogen gange taler de ikke sandt - for eksempel når du er bange for at flyve, fortæller Sisse Sander Strange. - Det er jo ikke altid den første tanke, der er den rigtige. Ud af den blå luft Nogle mennesker har haft flyskræk hele livet. - Hvis man har set sine forældre være bange, har man måske tænkt, at der har været en god grund til det, og så har man arvet skrækken, forklarer Sisse Sander Strange. Hos andre mennesker opstår angsten lige pludselig. -Hvis man oplever noget turbulens under en flyvetur, kan man pludselig få idéen om, at noget går galt, og så er den svær at slippe af med igen, forklarer psykologen. Angsten kan også komme, mens man ser en film om flystyrt. Hjernen lagrer det i et hukommelsesspor, og kroppen tror, at oplevelsen er virkelig. Og næste gang, man kommer op at flyve, føler man sig pludselig voldsomt i fare. Det er ikke kun neurotikere, der er bange for at flyve. - Det kan ramme hvem som helst. For eksempel havde jeg engang en cirkusartist i behandling. Han var trapezkunstner og vant til at lave halsbrækkende stunts, som ville få alle andre til at dø af skræk. Men han var panisk angst for at flyve, fortæller Sisse Sander Strange. Det eneste træk, som mange af hendes patienter har til fælles, er, at de er nervøse for at miste kontrollen. Mange af dem kan bedst lide at være den, der styrer bilen. Og når de sætter sig op i et fly, føler de, at de absolut ingen kontrol har over situationen. - Disse mennesker mærker pludselig deres egen krop, og det er de ikke vant til. Det skræmmer dem, at de ingen kontrol har over den, forklarer Sisse Sander Strange. Simpel kur Når folk kommer ind på psykologens kontor, starter hun med at spørge ind til problemets kerne. -Jeg spørger dem, hvordan de har lært sig selv det her? Hvordan er angsten opstået? Og ikke mindst, hvordan deres sikkerhedsadfærd ser ud, fortæller hun. De flyveangste forsøger nemlig at forberede sig på turen, så de har størst mulig chance for at overleve. Nogle tager vand eller piller med, andre mobiltelefon, så de kan ringe til deres pårørende, hvis noget går galt. Og nogen får ligefrem lavet et testamente inden turen. - Jeg fortæller dem, at de skal holde op med at redde sig selv. For sikkerhedsudstyr er noget, man tager med, når noget er farligt. Dermed fortæller man sig selv på forhånd, at det er et risikabelt projekt, man er i gang med, siger Sisse Sander Strange. Det er også vigtigt, at folk begynder at tænke gode tanker om flyveturen. De skal holde op med at tænke ”fare”, når de skal flyve, men i stedet tænke ”transport”. - Jeg beder dem om at nedskrive ti gode grunde til at flyve. Det kan for eksempel være, at det går hurtigt, det er bekvemmeligt, og at de kan komme langt væk. Og så skal de fokusere på de ting, forklarer psykologen. Og vigtigst af alt: Man skal begynde at flyve regelmæssigt. Det gælder nemlig om at opsøge det, man er bange for. Så når den nye billigrute mellem Aalborg og København starter, bør man tage en tur frem og tilbage en gang om ugen. - Hvis man gør det, behøver man faktisk ikke nogen psykolog. Jeg er sikker på, at det virker. En psykolog koster 800 kroner i timen, og billigruten koster kun 500 kroner tur/retur. Så har man jo også 300 kroner at solde for, når man kommer frem, siger Sisse Sander Strange. Min tid med psykologen er ved at være slut, og jeg er optimistisk. Det lyder faktisk, som om mine mareridt i luften kan kureres. - Hav en god dag, og husk nu at komme ud at flyve, råber psykologen efter mig, mens jeg er på vej ud ad døren. Yeah right, tænker jeg, den er god med dig. Men på den anden side skulle jeg måske tage en tur. 300 kroner at solde op - det var måske værd at forsøge?