Tyverier

Luftgevær stjålet fra villa

Et skydevåben, en forældet vhs-afspiller og flere par strømper var nogle af de ting, der faldt i en eller flere indbrudstyves smag i onsdags.

Tingene blev fjernet fra en villa på Hadsundvej, hvorfra også mere almindelige tyvekoster, to bærbare pc'er, forsvandt. Adgangsvejen for tyven eller tyvene var et vindue, som blev aflistet og pillet ud.