Lufthavn sætter rekord
September blev bedste måned i Aalborg Lufthavns historie
Opdateret kl. 10:28
AALBORG: Fremgang i både indenrigs- og chartertrafikken gjorde september 2016 til den bedste måned i Aalborg Lufthavns 78-årige historie.
For første gang er mere end 150.000 passagerer rejst til og fra Aalborg Lufthavn. Helt præcist var der 150.307 rejsende i september 2016 mod 146.791 i september 2015 - en fremgang på 2,4 procent.
September er kendetegnet ved, at erhvervslivets rejseaktivitet er i top efter sommerferiens afslutning, og samtidig er september en af charterbranchens største måneder. Chartertrafikken er gået frem med 14 procent i forhold til samme måned sidste år, idet 30.779 fløj til og fra Aalborg Lufthavn i september i år.
Indenrigstrafikken viser en fremgang på 7,8 procent i september 2016 i forhold til samme måned sidste år.
Aalborg Lufthavn er i samarbejde med Business Region North og VisitNordjylland begyndt at lave et "Incoming Bureau", som skal sikre flere turister til Nordjylland gennem Aalborg Lufthavn.
I udenrigstrafikken ses en tilbagegang på 15,6 procent. 34.751 passagerer fløj direkte fra Aalborg Lufthavn til udlandet i september 2016 i forhold til samme måned sidste år, hvor dette tal var på 41.184 passagerer.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.