Redningsvæsen

Lufthavne finder rednings-beredskab unødvendigt højt

Der postes millioner i sikkerhed, der nærmest aldrig er brug for og som alligevel ikke kan stille meget op

AALBORG:Kan pengene ikke bruges bedre? Sådan spørger man oftere og oftere rundt om i de danske lufthavne, hvor der konstant opretholdes et meget højt og meget kostbart brand- og redningsberedskab, som der kun yderst sjældent er brug for, og som alligevel ikke kan stille meget op, hvis uheldet virkelig er ude. I sidste ende havner regningen hos passagererne. Faktisk har lufthavnenes brand- og redningstjenester ikke reddet et eneste menneskeliv gennem 40 år, og alligevel bruges der alene i Aalborg Lufthavn fem millioner kroner årligt på driften af beredskabet. - Vi ved godt, at det er et følsomt emne, vi tager op, men vi finder det på tide at få set på, om det, vi har gjort i så mange år, nu også er det rigtige, siger Peter Bay, chef for Esbjerg Lufthavn og formand for DANSAM, Danske Lufthavnes Sammenslutning. - Hvad er det, vi prøver at forebygge med de store ressourcer? Hvad er risikoen egentlig for, at der bliver brug for beredskabet? Og hvad bruger man andre steder i samfundet på sikkerhed? Det er nogle af de spørgsmål, vi gerne vil have besvaret. - For det første er flyvning en meget sikker transportform, og når der endelig sker en ulykke, er det ikke nødvendigvis i en lufthavn, hvor beredskabet findes. Og sker det endelig indenfor rækkevidde, kan beredskabet formentlig ikke stille meget op alligevel, fordi det går så forfærdelig hurtigt. Det er SAS-ulykken i Milano et skrækkeligt eksempel på. Den kunne dårligt være sket nærmere ved redningstjenesten, og alligevel stod ingen til at redde, påpeger Peter Bay. Flyveskræk Han er helt bevidst om, at mange mennesker er nervøse for at flyve, og at det måske vil øge nervøsiteten, hvis der skæres ned på beredskabet i lufthavnene: - Den vinkel bør selvfølgelig også undersøges, og hvis det viser sig, at et mindre beredskab vil øge utrygheden, vil det veje tungt i vores overvejelser. Men man kan da i det mindste undersøge, om ressourceforbruget passer til virkeligheden, siger Peter Bay. På en stor konference om de danske provinslufthavnes fremtid, som for nylig blev holdt i Aalborg Kongres & Kultur Center, kastede direktør Jørgen Nielsen fra Cimber Air sig ud i et langt hårdere angreb på myndighedernes krav til brand- og redningsberedskabet: - Det har aldrig reddet menneskeliv. Var pengene i stedet brugt på bedre skoleveje, havde man da fået noget for dem, sagde Jørgen Nielsen, der nævnte, at de internationale regler kun er anbefalinger, og de stammer fra en tid, da det var farligt at lette og lande. Cimber-direktøren mente, der skulle stå en brandhane for hver 25 meter langs jernbanen, hvis togpassagererne skulle sikres på samme måde: - Kun luftfarten skal opretholde en illusion af 100 procent sikkerhed, og regningerne for de mange ydelser ender hos lufthavne og flyselskaber, der må sende dem videre til passagererne, sagde Jørgen Nielsen. Også Sønderborgs borgmester A. P. Hansen, der tillige er formand for Sønderborg Lufthavn, støttede kritikken af det høje brand- og redningsberedskab, Peter Bay minder om, at det, der gør flyvning til så sikker en transportform, som tilfældet er, ikke har noget med brand- og redningstjeneste at gøre. - Det bygger på, at flyene er gode og godt skruet sammen, at eftersynene er grundige, at uddannelsesniveauet for alle involverede er højt, og at alle procedurer omkring flyvningen er i orden. - Man kunne godt forestille sig, at det sikkerhedsmæssigt var bedre at bruge ressourcer på en yderligere højnelse af disse aspekter i stedet for at bruge dem på beredskabet i lufthavnene, siger Peter Bay.