Lufthavne genåbnet i Thailand

Thailand 1. september 2008 06:00

BANGKOK: Flyvninger til det thailandske feriested Phuket blev i går genoptaget, oplyser en talsmand for landets lufthavnsmyndigheder. Tusindvis af turister har været strandet på Phuket i to døgn, efter at regeringsfjendtlige demonstranter tvang flere lufthavne til at lukke. Også lufthavnen ved feriestedet Krabi blev genåbnet, efter at demonstranterne havde forladt lufthavnsområdet. Flyvninger til Hat Yai blev genoptaget lørdag. /ritzau/Reuters

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...