Luftkasteller med varm luft

Mange mener, at behandlerhuse, fyldt op med sygeplejersker til erstatning for de manglende læger, er løsningen på den tiltagende mangel på praktiserende læger. Behandlerhuse er blevet et mantra.

BEHANDLERHUSE:Mange mener, at behandlerhuse, fyldt op med sygeplejersker til erstatning for de manglende læger, er løsningen på den tiltagende mangel på praktiserende læger. Behandlerhuse er blevet et mantra. Et par definitioner: Et behandlerhus indeholder mange lokaler, som udlejes til praktiserende læger, praktiserende speciallæger, fysioterapeuter m.m. Et mantra er ord eller sætninger, der er opbygget på den måde, at ordenes rytme og lydkombinationer – når de fremsiges på den rigtige måde – tilvejebringer bestemte vibrationer, som skal fremkalde bestemte virkninger. Praktiserende læger vil gerne have lokaler, som lever op til nutidens krav fra såvel læger, personale og patienter. Vanskelighederne med at rekruttere unge læger er imidlertid en hindring for at de næsten pensionsmodne læger ønsker at foretage de nødvendige investeringer i nye bygninger, som vil være usælgelige. Regionerne har ikke andre løsninger på lægemangelen end etablering af behandlerhuse – vel og mærke for andres penge. Kommunerne må ikke bruge penge på drift af behandlerhuse. Så er der kun de praktiserende læger tilbage til at investere. Vi må imidlertid imødese, at rigtig mange praktiserende læger melder behandlerhus forbi. Hvis et faldende antal praktiserende læger skal have ansvaret for varetagelse af en stigende arbejdsmængde, er det nødvendigt med intensiveret anvendelse af klinikpersonale, først og fremmest sygeplejersker, som vi skal ”stjæle” fra sygehusene, der i forvejen mangler sygeplejersker. En fuldtidsansat sygeplejerske i almen praksis koster med den nugældende overenskomst omkring 470.000 kr. pr. år inkl. pension, efteruddannelse, barselsorlov m.m. Sygeplejersken skal også have inventar, lokaler m.m. – et slag på tasken: 70.000 kr. pr. år. En sygeplejerske kan varetage pasningen af omkring 500 patienter om året. Hvorledes hænger dette sammen for lægen, som skal investere i personale og bygninger? Ikke så godt, og i hvert fald bliver der ikke nogen fortjeneste til lægen ved denne udvidelse af butikken. Hvorfor skal lægen så foretage denne ændring af sin praksis? Den, som efterspørger en ydelse, må også afholde udgiften. Den danske befolkning, repræsenteret ved regionerne og kommunerne, som må betale, hvis lægedækningen skal sikres. Hidtil har jeg kun omtalt tre interessenter, de praktiserende læger, regionerne og kommunerne. Der er en fjerde – de unge læger, som er i færd med at uddanne sig til praktiserende læger. Hvilke rammer ønsker de for deres fremtidige arbejde som praktiserende læger? Foreningen af yngre almene medicinere (FYAM) har for nylig offentliggjort resultatet af en undersøgelse blandt medlemmerne. Hovedparten af lægerne (67 pct.) ønsker at arbejde i kompagniskabspraksis. Halvdelen af disse foretrækker praksis på fire-fem læger, mens omkring 40 pct. foretrækker to-tre lægepraksis. Mindre end 10 pct. ønsker at arbejde i større enheder. Det synes således ikke dokumenteret, at det er for at lokke de unge læger til, at man skal bygge store behandlerhuse med 8-10 læger + 30-40 andre behandlere og personale. En undersøgelse fra 2007 viser, at patienterne, som er tilmeldt solopraksis, er de mest tilfredse, med lægen, personalet og ikke mindst muligheden for at komme i kontakt med lægen dvs. tilgængeligheden, som jo ellers kritiseres skarpt fra mange sider. Nu kommer vi tilbage til mantraet: ”Behandlerhuse – behandlerhuse – behandlerhuse...”. Man kan næsten fornemme vibrationerne. Mantraet skal tilvejebringe dén stemning, som gør, at vi alle får fjernet opmærksomheden fra det, som det hele drejer sig om, nemlig at vi mangler læger og derfor må sætte alt ind på at fastholde dem, som vi har og satse meget på at tiltrække nye. Løsningen er at sikre gode arbejdsforhold og en god indtjening. Sidstnævnte er blot et spørgsmål om vilje. En indtjening, som står mål med de opgaver, der skal løses af almen praksis vil sikre mulighederne for at foretage de nødvendige investeringer til at sikre den fremtidige eksistens af de nødvendige lægepraksis. Spar på snakken om behandlerhuse – de er luftkasteller fyldt med varm luft.