Visse

Luftkiler

?På et tidspunkt læste jeg i en af dine artikler, at du bruger nogle specielle "oppumpelige" kiler, når du sætter vinduer i. Hvad var det var for nogen, og hvor kan man få fat i dem? Håber du ved, hvad jeg snakker om og kan hjælpe. Thomas Dyekjær !Jeg ved helt præcist, hvad du snakker om. Det er nogle små luftpuder, som man pumper op med en lille gummibold. Umiddelbart lyder det som noget lalleværk, men du vil blive overrakset over, hvor mange kræfter der er i de små puder. Dem jeg har, stammer fra Beslaco - det er ikke en producent, men en indkøbsforening for tømmerhandlere og byggemarkeder. Visse værktøjer får de dog lavet med deres eget navn på - heriblandt luftpude-kilerne. Du skal altså finde et byggemarked i dit nabolag, som handler med Beslaco, så går resten nok af sig selv. Kjeld Bjerre