Danmark

Lugter her ikke af landsforræderi?

Når man er en gammel årgang fra 1927, så sker det jo engang imellem, at man lader tankerne gå tilbage i tiden, som er gået.

Som barn af 30¿ernes krise, hvor det var småt med penge, lærte vi jo at påskønne, når der engang imellem vankede en lille ting, men det skete kun til jul og kun i det små. Det vil mange børn og unge i dag nok synes må have været en trist barndom. Ja, det var da heller ikke altid lige rart, men sådan var det jo dengang for de fleste. Vi blev jo ikke forvænte på nogen måde. Vi fik også lært at arbejde og at være høflige over for vore lærere i skolen og over for andre mennesker. Det var en god og sund opdragelse, ja, faktisk en god arv, som man kan høste af senere i livet. I slutningen af 30¿erne begyndte det så småt at blive bedre tider. Det mærkede vi børn jo også, og det var jo dejligt, at der kunne blive råd til lidt mere. Men så kom krigen. Danmark blev besat af en fremmed magt, meget blev rationeret, og der var mangel på alt. Samtidig fik vi nogle meget strenge vintre, og det kneb med at få varmt tøj og mad nok. Det var hårdt og koldt, men vi overlevede. Danskerne var jo stærke imod tyskerne og bange for dem. Der var dog nogle modige folk, som sluttede sig sammen og ødelagde en del af tyskernes materielle ting. En meget farlig opgave. Disse modige folk kaldte vi frihedskæmpere. Der var også nogen, som tilsluttede sig nazisterne. Dem kaldte vi landsforrædere. Efter fem år var tyskerne færdige, de kunne ikke mere, nazismen fik ikke slået rod i Danmark. Vi var alle glade og taknemlige, da de forlod os. I dag er der en anden magt, der besætter os, det islamiske, muslimske trossamfund, som ligger langt fra vores kristne religion, og som kan få alvorlige følger for dansksindede. Vores folketing og regering har lukket grænserne op, byder dem indenfor - velkommen til alle, de får dansk statsborgerskab, kan danne et parti og komme i Folketinger, og med tiden er de så mange, at de få magt til at føre det igennem, som er deres formål. Her nøjes vi ikke med fem forbandede år. De er kommet for at blive. I dag - som under krigen - har vi også nogen, som kæmper for et frit Danmark. De kaldes ikke frihedsfolk, men racister. Jeg spørger bare: Er der noget, der lugter af landsforræderi?