Luis Figo trækker sig fra Fifa-præsidentvalg

Luis Figo valgte torsdag at trække sit kandidatur til posten som Fifa-præsident ved valget den 29. maj.

Den tidligere storspiller Luis Figo meddelte torsdag, at han trækker sig fra det forestående valg til præsidentposten i det internationale fodboldforbund (Fifa).

- Efter en personlig refleksion med to andre kandidater i processen, mener jeg ikke, at der er tale om et normalt valgforløb den 29. maj.

- Og da det er tilfældet, så skal man ikke regne med mig, siger skriver Luis Figo på Facebook.

Figos beslutning kommer samme dag, som hollandske Michael van Praag valgte at trække sig som kandidat til præsidentposten.

Med Luis Figo ude af præsidentvalget, står kampen om præsidentposten nu mellem den nuværende præsident, Sepp Blatter, og Ali bin al Hussein.

Præsidentvalget i Fifa finder sted 29. maj.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.