Luis Suarez accepterer 10 spilledages karantæne

Liverpools angriber Luis Suarez har valgt ikke at anke den dom på 10 spilledages karantæne, han fik onsdag

Luis Suarez (th) acceptere sin lange straf for at bide Branislav Inanovic (tv). Foto: Scanpix

Luis Suarez (th) acceptere sin lange straf for at bide Branislav Inanovic (tv). Foto: Scanpix

LIVERPOOL:Den omstridte Liverpool-angriber Luis Suarez anker ikke den dom, han onsdag fik for at bide Chelseas Branislav Ivanovic i armen.

Det oplyser det engelske fodboldforbund, FA, ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Forbundet tildelte onsdag hele 10 spilledages karantæne til Luis Suarez for det aparte bid. Flere managers, kommentatorer og spillere har siden udtrykt forbløffelse over den hårde dom, men Luis Suarez har altså valgt ikke at anke.

Og dermed kan straffen træde i kraft.

- Karantæne træder i kraft med øjeblikkelig virkning, oplyser FA.

Havde Luis Suarez udfordret dommen fra FA, havde han også risikeret at få den forhøjet./ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.