Luis Suarez om bid-skandalen: Jeg så rødt

Liverpool-angriberen erkender, at han gik langt over stregen med sit bid på Chelseas Branislav Ivanovic.

Luis Suarez om bid-skandalen: Jeg så rødt

Det var et øjebliks vanvid, der fik Liverpools Luis Suarez til at bide Chelsea-spilleren Branislav Ivanovic i armen under Premier League-kampen den 21. april på Anfield.

Det siger den uruguayanske angriber

- Jeg ved, at jeg begik en fejl. Det var min skyld, og han gjorde ikke noget ved mig, siger Luis Suarez ifølge Sky Sports.

- Jeg var vred, fordi jeg havde begået et straffespark for hånd på bolden. Jeg var årsag til straffesparket mod mit hold, Jeg så rødt og tændte helt af. Jeg kan ikke forklare det, siger han.

Luis Suarez slap for tiltale i situationen, fordi dommeren ikke bemærkede episoden.

Han scorede i kampens tillægsminutter til 2-2, så Liverpool fik et enkelt point ud af kampen på hjemmebane.

Senere blev angriberen idømt 10 spilledages karantæne for sin udåd af det engelske fodboldforbund.

Luis Suarez har siden udtrykt ønske om at forlade Liverpool, da han føler sig forfulgt af medierne.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst