Lukkedag hos TIK

Thisted-damer vandt storsejr over Spøttrup i serie 1 damer

Målvogteren på TIK Håndbolds andethold, Nanna Pedersen, fik en sjælden oplevelse, da de blåblusede havde besøg af bundproppen i serie 1, Team Spøttrup. Her lukkede hun godt hjulpet af et stærkt forsvar blot et mål ind i første halvleg. TIK kunne gå til pause med en føring på ikke mindre end 15-1, og thyboerne vandt opgøret i håndbolddamernes serie 1 med suveræne 34-9. - Vores forsvar stod specielt i første halvleg hamrende godt, men der var heller ikke meget i dem. Holdet have ros for, at de holdt dampen oppe i anden halvleg - i hvert fald i angrebet. I anden halvleg eksperimenterede vi noget i forsvaret. Selv om vi scorede 34 mål, så brændte vi mange chancer, sagde TIK-træneren Kristian Sørensen. I anden halvleg overtog Sofie Andersen pladsen i målet, og selv om hun lukkede ¿hele¿ otte mål ind, så stod også hun en god kamp. Topscorer i storsejren blev Pernille Christensen med otte mål. Nu holder TIKs oprykkere julepause andenpladsen i rækken. Holdet har kun sat to point til, og det var mod Ravnstrup KFUM, der topper rækken med maksimumpoint. Ravnstrup skulle i dag have mødt TØK 2000 Klim, men her har Ravnstrup vundet uden kamp. [ Kampfakta: Rolighedshallen. Håndbold, serie 1 damer: Thisted IK II-Team Spøttrup II 34-9 (15-1). Målscorere for Thisted IK II: Pernille Christensen 8, Bente Christensen 7, Shila Casey 6, Malene Pedersen 4, Anne Dahlgaard 4, Lone Skinnerup 3, Helle Iversen 1 og Pernille Stoltenberg 1.