Lukkedage med åbent bibliotek

Ubemandet bibliotek i Frederikshavn indfører selvbetjeningsløsning som i Sæby og Skagen

Hans Christensen
Sæby Bibliotek har gode erfaringer med selvbetjent bibliotek efter almindelig åbningstid. Nu indfører ordningen også i Frederikshavn. Arkivfoto: Kim dahl Hansen
Biblioteker 18. oktober 2011 11:57

Kommunens biblioteker må næste år indføre lukkedage som følge af besparelser, men Frederikshavn Bibliotek får, som bibliotekerne i Sæby og Skagen, mulighed for en selvbetjeningsløsning, såkaldt "åben bibliotek". - Det viser sig, at vi i år har anlægsmidler, som kan bruges på "åben bibliotek" i Frederikshavn, siger Mogens Brag (V), formand for kultur- og fritidsudvalget. Løsningen betyder, at man kan benytte biblioteket via lånekort eller sygesikringsbevis - når biblioteket er uden bemanding på den ugentlige lukkedag. - Det er glædeligt, at vi - i denne lidt ærgerlige anledning med indførelse af bemandingsmæssige lukkedage - trods alt kan bringe Frederikshavn Bibliotek up to date, siger Mogens Brag. Længere åbningstid Reelt er der tale om at åbningstiderne bliver udvidet. Erfaringerne fra Sæby og Skagen viser, at åbningstider fra kl. 7-21 og 8-22 meget godt modsvarer tidens behov.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...