Lukker diskussionen om færge-underskud

Thisted Kommune opgiver at nå til enighed med Morsø kommune om ændret fordeling af underskuddet i I/S Mors-Thy Færgefart

Foto: Diana Holm

Foto: Diana Holm

FEGGESUND:Trods flere forsøg på at finde løsninger og efter langvarige forhandlinger har Thisted og Morsø Kommuner ikke fundet grundlag for at lave en ny aftale om den økonomiske drift af Feggesundfærgen.

Derfor valgte kommunalbestyrelsen i Thisted Kommune at fortsætte med den hidtidige fordeling af færgens driftsunderskud, hvor Thisted betaler 36 procent og Morsø 54 procent.

- Trods bestyrelsens store arbejde for at finde en anden fordeling vælger vi at indstille, at de fortsætter med den hidtidige fordeling, hvor Thisted betaler 36 procent, siger borgmester Lene Kjelgaard Jensen (V).

Hun understreger, at forsøget på at finde en ny fordeling af driftsudgifterne mellem de to kommuner har været en nødvendighed, men at der ikke blev opnået resultater i denne omgang.

- Når det ikke er muligt at mødes om en ny aftale, så er det også tid til at trække en streg i sandet og acceptere, at vi ikke finder en ny fordeling i denne omgang. Ikke mindst af hensyn til de borgere i Hannæs, på Mors og i Jammerbugt, der benytter færgen, understreger Lene Kjelgaard Jensen.

Baggrunden for at Thisted Kommune ønskede en genforhandling af fordelingen af driftsunderskuddet var, at Thisted Kommune tilbage i 2002 betalte 10 procent af Feggesundfærgens driftsunderskud.

Dengang blev der også sejlet på Næssund. Derfor så Thisted Kommune det som naturligt naturligt, at genforhandle aftalen når I/S Mors-Thy Færgefart nu kun sejler på Feggesund.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.