Hjørring

Lukker og slukker med en ordentlig slatfest

Fishermans Rest i Nr. Lyngby skal tømmes til sidste dråbe

Folkland.

Folkland.

NR. LYNGBY: Denne weekend slutter Fishermans Rest sæsonen af med den traditionsrige Slatfest, hvor det fredag og lørdag gælder om at få tømt fad og krus i pubben.

Fredag 25. september underholder Heine Hot & Pjalten, og det skulle sikre en god aften. De spiller alt fra gamle danske slagere til de store engelske hits.

Lørdag 26. september slutter sæsonen ligesom sidste år - nemlig med Folkland. Det er det fire mand store band med base i Hirtshals som giver koncerten ”From Dublin to Nashville”.

- Der er dømt irsk inspireret musik, country og folk-rock på nordjysk, når Folkland spiller op, lyder det fra værten Svend Hvorslev.

Søndag eftermiddag 27. september får entertaineren McGregor lov til at holde sæsonens allersidste koncert før Fishermans Rest lukker ned for 2015.

- Planlægningen for sæson 2016 er i gang, og der åbnes som sædvanligt til påske, siger Svend Hvorslev.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.