Lukker plan om fælles turist- og handelschef

Hjørring Handelsstandsforening søger i øjeblikket en ny handelschef, som skal afløse Søren Kærholm, der fratræder jobbet 1. april.

Formanden for Hjørring Handelsstandsforening, Per Boe Larsen, ville gerne have haft en kombineret handels- og turistchef i Hjørring - men det ville politikerne i Hjørring Kommune ikke. Arkivfoto: Bent Jakobsen

Formanden for Hjørring Handelsstandsforening, Per Boe Larsen, ville gerne have haft en kombineret handels- og turistchef i Hjørring - men det ville politikerne i Hjørring Kommune ikke. Arkivfoto: Bent Jakobsen

Men egentlig havde handelsstandsforening større planer for Søren Kærholms afløser. - Vi foreslog Hjørring Kommune, at der skulle etableres en fælles turist- og handelschef med kontor i midtbyen. De to funktioner overlapper jo i nogen grad hinanden, men det var vi ikke enige om, siger formanden for Hjørring Handelsstandsforning, Per Boe Larsen. Hjørring Kommune har netop udpeget udviklingschef Børge Søndergaard fra Hjørring Bibliotek til ny turistchef - uden ansvar for handelslivet i Hjørring. - Hjørring Kommune stillede som krav for at vi kunne arbejde med ideen, at vi skulle overtage de to medarbejdere, der er tilknyttet turisterhvervet i øjeblikket, og her havde vi andre planer - f.eks. om at en af medarbejderne skulle være en slags eventkoordinator. Og der var nok en af årsagerne til at ideen om en fælles turist- og handelschef ikke blev til noget, siger Per Boe Larsen, som slår fast, at han håber på et godt samarbejde mellem handelsstandsforeningen og den nye turistchef.

Forsiden